Siden 2018 har TOKO markeret sig som et af de mest sete navne på den danske klubscene. Med singler som “Tag Fat” “Kender Mit Navn”, “Friendzone” og “Holder Mig Vågen” – produceret af prominente navne som Anton Westerlin og Kato – har han cementeret sin lyd og tilstedeværelse i dansk musik.
Allerede som 16-årig debuterede TOKO med en platinplade, og kort efter medvirkede han på “Stjæle Eller Eje” sammen med Gilli og Awada – en sang, der hurtigt opnåede guldstatus.
Toko er igang med at bygge en loyal målgruppe på sin egen måde og den nye EP NO SKIPS er det bedste vi har hørt fra ham hidtil.
Hans seneste hit-single “Tag Fat” – udgivet independent – nåede #20 på Spotify’s danske hitliste og forblev i Top 50 i over tre måneder. Nu er TOKO klar til at genindtage sin plads i spotlightet.
Efter en intens og kreativ periode i studiet, er TOKO i 2025 klar med sin EP “NO SKIPS” – en stærk udgivelse bestående af fire numre. Her dykker han endnu dybere ned i sit musikalske univers med rå, ærlige tekster, stærke punchlines og en fusion af R&B og hiphop – alt pakket ind i en cinematisk lyd, inspireret af det canadiske musikmiljø og hans egne oplevelser.
Med 20.500 følgere på Instagram og 20.600 på TikTok, har TOKO formået at opbygge en ny og dedikeret fanbase. EP’en bliver markedsført gennem visuelle, filmiske content-videoer og ægte glimt fra både scenen og hverdagen, hvilket skaber en tæt forbindelse til hans publikum.
TOKO sange har tidligere gået viralt på TikTok, hvor folk har lavet mere end 2000 videoer til hans sange. Måden vi får det til at ske er ved at have fokus på igen at poste fede tiktokvideoer, der skaber en hype på TikTok og blandt Tokos fans.
23-årige TOKO har med over 200 livejobs og sin eksplosive energi på scenen gjort sig bemærket i hele landet. Så der
ikke nogen tvivl om, at gymnasieeleverne efterhånden kender hans navn.
TOKOs lyd bevæger sig i krydsfeltet mellem hiphop og R&B, hvilket giver ham en markant og moderne kant. Hans internationale rødder i Frankrig, Cameroun og Canada afspejler sig i hans melodiske og emotionelle tilgang til musikken – både i studiet og live.
2025 bliver året, hvor TOKO for alvor tager ejerskab over scenen igen.
Pressetekst overskrifter:
TOKO: Dansk kunstner ude med stærk ny hip hop R&B lyd
TOKO’s musikalske rejse fra eksplosiv debut til vedvarende succes på top 50-hitlisterne