Praktikantstilling
Vi søger en engageret og nysgerrig praktikant, der har lyst til at blive en del af vores koncern og få hands-on erfaring i en dynamisk og ambitiøs virksomhed.
Vi beskæftiger os med booking, events og consulting i musikbranchen.
Som praktikant hos KMC bliver du en aktiv del af hverdagen og får mulighed for at arbejde med nogle af landets stærkeste artister og reelle opgaver, der matcher dine kompetencer og interesser. Afhængigt af din baggrund kan opgaverne spænde bredt – fx inden for booking, strategi, kommunikation, marketing, forretningsudvikling og administrative processer.
Vi lægger vægt på, at praktikopholdet er lærerigt og udviklende. Du vil derfor få:
- Indblik i arbejdet i en moderne koncern
- Ansvar og selvstændige opgaver
- Sparring og tæt samarbejde med erfarne kolleger
- Mulighed for at omsætte teori til praksis
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Er motiveret, struktureret og lærevillig
- Trives i et miljø med højt tempo og korte beslutningsveje
Praktikopholdet er ulønnet og foregår på vores kontor på Frederiksberg i København. Praktikforløbets varighed og indhold aftales nærmere.
Lyder det som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig.